Simone Salung

Personlig Branding

Simone tog fusen på mig

Jeg skal være den første til at tilstå, jeg ikke ligefrem var den hurtigste knallert på havnen. Så der gik et par måneder, efter jeg havde afsluttet og afleveret resultatet af vores arbejde til Simone, før jeg fik sat mig ned for at opdatere mit portfolie. 

Jeg ringede til Simone og spurgte hende, om jeg måtte bruge nogle af billederne på min hjemmeside. 

Simones respons kom
prompte - "JA. Vil du også have en udtalelse, vi kan lave en video, hvis du vil?"

Det var en kæmpe ære og jeg er så taknemmelig for Simones tid og ikke mindst feedback. Se med og hør om Simones oplevelse.
Simone Salung
Stifter, ViaPlanner
Afspil video

Baggrund

Simone er selvstænding konsulent, hun er ekstern lektor på CBS, hun er politisk aktiv og har simpelthen også lige skrevet en bog. 

BUM.

Simones og mit samarbejde startede faktisk i forbindelse med hun havde brug for et billede til brug for en politisk kampagne sammen med en kollega. Som hun selv fortalte mig, så er det ikke så “farligt”, når man ikke er alene på billedet. 

Historien var lidt anderledes, da det drejede sig om hendes egen branding. Efter lidt personligt tilløb kontaktede Simone mig igen, hun mente det alligevel var tide til at opdatere hendes billeder, særligt nu hvor hun trods alt havde begået en bog!

For mig handler det om at lytte til Simone – høre hvad der er vigtigt for hende lytte til det har værdi for hende. Det danner mit udgangspunkt for at forberede og planlægge et shoot, så det dels passer til Simones behov, men også formålet med billederne. 

Kunde: Simone Salung

Årstal: 2021

Fotopakker: Personlig Branding & Politisk markedsføring