Passioneret
Fotograf
&
Nysgerrig 
på livet

Bjørg de Meza

DA JEG VAR LILLE VILLE JEG VÆRE ASTRONAUT

Guderne må vide, hvordan jeg havnede på jurastudiet i hjertet af København. Jeg færdiggjorde mit studie, arbejdede efterfølgende på Slotsholmen, men afsluttede det kapitel og startede et helt nyt og uprøvet ved etableringen af egen virksomhed i 2014 - som fotograf.

Det har lært mig at have høje standarder for ansvarlighed, ærlighed og ikke mindst at kunne finde løsninger.

At få taget billeder er en super personlig sag. Det kræver tillid til mig, som jeg skal gøre mig fortjent til. Du skal kunne stole på og mærke, at jeg helt ærligt og oprigtigt også har respekt for den tillid jeg bliver vist.

Jeg synes derfor, det kun er fair, du få lov til at se ind i min personlighed også inden du beslutter dig for om vi er et match.

Jeg elsker mennersker og relationen, der skabes, men jeg elsker også AT skabe. Jeg har fintunet og udviklet evnen til at vise empati og danne relationer til mennesker på ekstremt kort tid. Jeg går aldrig på kompromis med nærvær og autencitet til mennesket foran mit kamera.

Erfaring er samlet over flere års samarbejde og opgaver for virksomheder fra soloselvstændige til børsnoterede internationale virksomheder. Mennesker fra produktion til ledelsen og bestyrelser. Hver og en behandles med forståelse og respekt og ses, som det unikke væsen de er i det rum de trives i.

Jeg skaber fortællende portrætter af dig eller dine medarbejdere, der gør det tydeligt at se, hvem du er, hvorfor du laver hvad du gør og har en passion for det. Portrætterne fortæller din historie, så de kan mærkes og derfor gør de indtryk.

Rejsen fra Jurist til Fotograf

Kunne du tænke dig at høre mere om, hvordan og hvorfor jeg valgte kameraet frem for paragrafferne? 

lyt med i podcasten her, hvor jeg fortæller om min baggrund og mere om mine overvejelser om at skabe visuelle historier.