VIDEO

Picture Your Stories

Levende Storytelling – til alt det der ikke kan udtrykkes tilstrækkeligt med ord

Med video kan dine kunder høre din stemme, se dit kropssprog og du kan vinde deres tillid. Du kan fortælle dine budskaber, dele din viden og din historie på en levende, interagerende og nærværende vis.

I en video kan du også langt bedre forklare med tale og levende billeder, eksempelvis en vanskelig teknisk proces, så det er let forståeligt for omverdenen.

En video er et værktøj, hvor du kan tage din kunde i hånden og hjælpe dem helt ind til kernen af det vigtigste i din historie.

Brug video til at vise, hvordan det er at være medarbejder hos dig, eller til at vise, hvilken værdi du skaber for andre ved eksempelvis konferencer eller events. Præsenter dig selv og din virksomhed gennem tale og film og skab relationer.

Levende videofortælling

Eksempel på branding video jeg har lavet for Norlie

Fortæl din historie med en video

Du og din virksomhed er mere end bare ord på en hjemmeside, der beskriver din mission eller visionenmed din forretning. Dine kunder vælger dig, fordi du er eksperten, du er troværdig, og fordi du er den bedste til at forstå deres behov. Men hvordan får du skabt tilliden, hvordan får du andre til at mærke dig og din personlighed, hvis de kun kan forholde sig til dine ord og tekst?

Video styrker det, du vil sige

Videofortællinger er langt mere overbevisende end fx tekst og kan bruges i mange sammenhænge, i mange fag og med forskellige virkemidler. Ord og tekst når ikke videofilm til sokkeholderne og kommer til kort, når dine nuværende eller kommende kunder skal opbygge tillid og forståelse for din virksomhed, din mission og det, du sælger.

Med video kan du formidle dine budskaber med personlighed og troværdighed. Med video kan du bedre få dine kunder eller samarbejdspartnere til at forstå en kompliceret service eller teknisk svær feature. Med video kan du let vise, demonstrere og forklare funktion og anvendelse af et produkt.

Bjørg er en idérig sparringspartner

“Det har været en stor fornøjelse at arbejde med Bjørg i forbindelse med optagelse til vores konsulent-film. Hun har været en sød, professionel og idérig sparringspartner under hele processen, og vi er meget begejstrede for resultatet. Vi glæder os til at bruge hende til andre projekter i fremtiden.”

– Mia Høgsted, Norlie Børnetøj

Sådan foregår det

Vi mødes eller tager det over telefonen og finder ud af, hvad jeres behov er og derfra, hvilken type video, der vil passe præcis til opfyldelse af det. Vi vender idéer til steder og aktiviteter, der vil kunne indgå i fortællingen. Mødet har til formål, at danne et idégrundlag for et storyboard, som jeg derefter laver og sender til jeres godkendelse.

Ud fra indledende planlægning og storyboard aftales dage og steder for selve optagelserne. De personer, der skal medvirke, bliver også briefet og sat godt ind i processen. Hvis der skal laves interviews gennemgås spørgsmål og svar, så de er godt klædt på og forberedt på, hvad der kommer til at ske under optagelserne.

Efterfølgende gennemgår jeg de mange optagelser, og klipper sammen til jer, så I modtager en færdig video klar til at skabe tillid, troværdighed og merværdi for jer.

studie-lampe

GRATIS guide til bedre profilbilleder

  • Download min 'Guide til bedre profilbillede, der skaber værdi'. Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Pris & praktik

Fra kr. 7.500,- ekskl. moms.

Alle opgaver kan løses

Uanset om du eller din virksomhed har behov for en præsentations-/branding video af jer selv eller jeres produkter. Eller hvis jeres behov er en levende fortælling fra jeres event eller konference, hvor jeres DNA og autencitet skal brænde igennem.

Vi brainstormer sammen forud for optagelserne, jeg samler trådene i et storyboard til jer og skaber dermed de bedste rammer for nogle professionelle optagelser. Jeg hjælper jer med denne proces på en måde, der gør det ukompliceret fra start til slut.

Ring på 6165 4409 – eller skriv og få et gratis og uforpligtende tilbud.

FAQ

Hvordan foregår selve optagelsen?

Jeg kommer ud til jer på jeres adresse med det nødvendige udstyr for at løse opgaven for jer. Jeg opsætter mit udstyr og gør alt klart forud for det aftalte tidspunkt for selve optagelserne. Ingen spildtid, ventetid minimeres og det er langt mindre indgribende for jer og jeres arbejdsdag.

Hvor lang tid skal vi sætte af til filmoptagelserne?

Det kommer jo an på… Det vil variere efter, hvilken type opgave I har behov for hjælp til og dertil det stilistiske udtryk, der ønskes. En virksomhedspræsentationsvideo på ca. 2 mins varighed med interviews og ”dækbilleder” kan tage omkring 4-5 timer. Til sammenligning kan en eventvideo flere timer/dage, hvis jeres konference strækker sig over flere dage.

Vi vil altid afstemme tidsforbruget i forbindelse med planlægningen og forud for jeres optagelse, så I ved, hvad I skal afsætte af tid ift. den/de medarbejdere, der skal medvirke.

Er det nødvendigt at mødes personligt før?

Det vil det være en mange tilfælde, hvor vi skal planlægge og tale om stilen/branding for jeres optagelse. Det en god investering, at vi forventningsafstemmer og udarbejder en drejebog sammen, så jeres budskaber og historier fortælles med nærvær. Jeg er leksibel og vi kan også bruge Skype eller Facetime.

Det er ikke nødvendigt at mødes med dem, der skal medvirke af inden selveoptagelserne. Jeg speed-dater med fremmede hver dag, når jeg tager billeder eller laver video. Det har givet mig god erfaring og mine ”people skills” gør mig i stand til få autentiske og nærværende udtryk frem med ægte smil selvom jeg ikke kender personen på forhånd.

Hvad hvis vi gerne vil se alle filmklippene fra shootet?

Fordi jeg forstår, at din tid er værdifuld, har jeg fundet det mest effektivt at, jeg gennemgår al filmmateriale fra optagelsen for dig og udrydde ”blooppers” og gentagelser 🙂 Jeg bruger tid på at kurere de bedste klip for dig, så du kan bruge mere tid på at gøre det, du gør bedst.

Jeg har hørt om rettigheder til billeder. Ejer jeg mine egne billeder?

Jeg er, som fotografen, efter reglerne om ophavsret altid ophavsmanden til billederne, og dermed berettiget til at blive krediteret, når video bruges. Men fordi vi har et samarbejde og I har bestilt mig til at lave jeres video, overdrages der en række rettigheder til brug og visning af videoen til jer. Det kan udvides eller begrænses for både mig og jer alt efter, hvad vi aftaler sammen. Min interesse er, at I skal kunne anvende videoen bedst muligt til jeres behov.

Så er der også noget med det der afbilledes – personerne i videoen. Der kan i mange tilfælde være behov for tilladelse af de mennesker, der indgår i videoen til at bruge til på hjemmeside eller eksempelvis markedsføring. Det løses som regel ved at have en såkaldt ”model-release” eller ”model-aftale” mellem personen og virksomheden.

Har du en guide til tøj/påklædning?

Det har jeg, i udgangspunktet vil jeg altid anbefale tøj, der får dig til at føle dig rart og godt tilpas. Dernæst skal du overveje, hvilken tøjstil du oftest bruger i din dagligdag/arbejdsdag, det vil være det mest naturlige at du også har på til en optagelse. Er dit favoritslips eller yndlingsbluse i et særligt mønster eller mange forskellige farver, vil jeg alligevel råde dig til at genoverveje, om der er noget en smule mere diskret i garderobe du kan vælge. Særligt småtern kan skabe ”flimmer” i en video. Dit tøj skal helst ikke løbe med opmærksomheden – det skal du!

Hvilket format får vi videoen i?

Videoen leveres altid i en digital version optimeret til web-baseret brug i formatet MP4. Der er imidlertid opgaver, der kræver en særlig opløsning, fordi videoen skal passe til en særlig platform. Uanset hvad dit behov er, så gennemgås det og afklares i planlægningsfasen, hvilket så det sikres du får et helt optimalt slutprodukt.

Hvor lang er leveringstiden?

Fra jeg har pakket mit udstyr sammen efter vores veloverståede optagelser, går der typisk 7-10 arbejdsdage, som jeg bruger på at uploade, lave back-up filer, gennemgå ”footage”, redigere og sammenklippe og endelig uploadet til jer.

Hvad koster kørsel?

Kørsel er inkluderet i prisen for jeres opgave. Skal opgaven løses et andet sted i Danmark eller eksotiske steder uden for grænsen, vil udgifter til for eksempel broer, færger eller fly faktureres jer, hvilket vi naturligvis altid vil have talt om og afklaret inden.

Har du en tilfredshedsgaranti? Eller hvad hvis noget går galt under shootet?

Bestemt – det er ekstremt afgørende for mig, at I er tilfredse. Det mål er i fokus fra vi sige goddag til hinanden for første gang og derfor investerer jeg tid og kræfter i at afklare jeres ønsker og behov så grundigt som muligt inden vi går i gang. Forventningsafstemning er nøglen til et godt og værdifuldt samarbejde. Er der ikke fuld tilfredshed ser vi sammen på, hvor eller hvordan forventningerne ikke er indfriet og finder en løsning på udfordringen.

Jeg gør mit ypperste for at gardere mig mod, at noget skulle gå galt, så det ikke får indflydelse på, om vi kan gennemføre opgaven. Eksempelvis har jeg back-up kamera med, ekstra lamper, og dobbelt af andet grej, der er helt essentielt. Jeg skyder også billederne ind på to hukommelseskort i kameraet for at sikre, at der allerede ved første klik er to versioner af filen, hvis uheldet er ude.

Skriv det du søger og tryk enter

Denne side bruger Cookies. Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjeparts tjenester. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies. Læs mere her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk